Den afgørende forskel

Af 
Michael Jourdan

filosof

Vi vil alle kæmpe mod menneskelig lidelse, men skal vi udrydde ulykken eller reducere ulykken? Skal vi satse på at lave verden og mennesker radikalt om – er det muligt? Eller skal vi snarere satse på at afhjælpe konkrete onder med små skridt i den rigtige retning? Det er det centrale spørgsmål, når skadesreduktion er til debat.
De, der går ind for en kamp mod narko, bestræber sig på at realisere et fjernt mål: Man vil løse problemet, skabe en verden fri for narkotika og kurere stofbrugerne. Man vil udrydde ulykken. Få tror efterhånden på, at dette er en realistisk målsætning. Ikke desto mindre er det, hvad grundbestræbelsen i kampen mod narkotika går ud på.
Hvis man går ind for nul-tolerance er man nødt til at være uhyre tolerant – nemlig hver gang virkeligheden ikke arter sig, som man havde tænkt sig. Hvilket sker om og om igen. Omvendt gælder det, at er man for skadesreduktion - og dermed imod nul-tolerance – så er man faktisk nul-tolerant overfor udeblevne fremskridt eller negative følgevirkninger, da indsatsen netop skal retfærdiggøres i form af konkret mindskelse af ulykke, og ikke kan begrundes med fjerne mål.
Af to grunde vil skadesreduktion nøjes med at reducere ulykken. For det første har det vist sig, at kampen mod narko har en række utilsigtede følgevirkninger, som man kun kan bære over med, hvis man er fast i troen på, at utopien kan nås. Kan den det? Hvis utopien ikke kan nås, misbruger man store samfundsressourcer og kommer undervejs til at gøre ondt værre. Vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode hensigter.
For det andet foretrækker tilhængere af skadesreduktion at se mere på nære konsekvenser end på fjerne målsætninger. Hvis man fokuserer indsatsen på at afbøde skader, minimere onder, gøre ting som man kan se nytter i forhold til de ulykker, som de berørte døjer med, så gør man konkrete fremskridt. Vellydende, fjerne og usikre mål tæller ikke så meget som mindre vellydende, nære og realiserbare mål.
Paradoksalt er det, at mens store utopier som det kommunistiske projekt - der vil lave verden og mennesker radikalt om - med rette er kommet i miskredit, så lever utopien om en narkotikafri verden videre, tit med støtte fra mennesker som ville afsværge, at de går ind for politiske utopier, og som normalt aldrig ville gå med til at bagatellisere store lidelser og ulykker med den begrundelse at målet helliger midlet.

Download Artikler

Pat O’Hare , UK
professor and honorary president of IHRA, International Harm Reduction Association
Jack A. Cole , USA
26-year veteran police officer who spent 14 of those years as an undercover narcotics officer
Greg Denham , Australia
former police officer, now the Research and Program developer, Law Enforcement and Health, Nossal Institute for Global Health
IHRA , UK
the International Harm Reduction Association
Jørgen Kjær , DK
formand for BrugerForeningen, foreningen for aktive stofbrugere
Peter Ege , DK
socialoverlæge
Jørgen Jepsen , DK
jurist, fhv. lektor i kriminologi og fhv. leder af Center for Rusmiddelforskning
Nils Christie , NO
professor, kriminolog
Liese Recke , DK
psykolog
Kjeld G. Christensen , DK
pædagog
Hans Jørgen Engbo , DK
jurist og fængselsinspektør
Evy Frantzsen , NO
dr. jur., kriminolog
Preben Brandt , DK
dr. med., speciallæge i psykiatri
Tine M. Nielsen , DK
socialrådgiver
Henrik Thiesen , DK
afdelingslæge
Michael Jourdan , DK
filosof
Nanna W. Gotfredsen , DK
cand. jur. og gadejurist
Kristian Andenæs , NO
professor, dr. philos, jurist
J Key Cards udviklet af:

Copyright tilhører Gadejuristen. Læs mere om brug af det udgivne materiale på gadejuristen.dk
Hosted by Surftown | Powered by Drupal by Nullsmith.dk | Layout by Den Anden Natur