Hvad skadesreduktion betyder for mig?

Af 
Jørgen Jepsen

jurist, fhv. lektor i kriminologi og fhv. leder af Center for Rusmiddelforskning

For mig er harm reduction - skadesreduktion - dels et spørgsmål om nogle væsentlige principper, dels en samlebetegnelse for nogle fornuftige forholdsregler, primært af praktisk karakter. Man kan bruge megen tid og energi på definitioner, men for mig er der tale om noget forholdsvis simpelt og reelt. Jeg vil ikke forsøge at gennemgå hele den række af praktikker, der går under navnet skadesreduktion. Og jeg vil begrænse mig til at tale om skadesreduktion i forbindelse med vore foranstaltninger over for skadevirkninger i forbindelse med stof(mis)brug - men tilsvarende diskussioner kan selvfølgelig føres i forbindelse med alkohol, sukkerstoffer osv.
Hovedprincippet for mig er, at vi politisk og praktisk skal søge at minimere de skadevirkninger, der er forbundet med stofbrug og med vore forsøg på at kontrollere det. Som kriminolog er jeg interesseret i, at vi anvender statens kontrolsystem på en mest mulig effektiv måde. Men under betegnelsen ”effektiv” indbefatter jeg, at vor magtanvendelse skal tilgodese også nogle etiske og humanitære normer og værdier.”Bekæmpelse” kan måske være effektiv ved at reducere tilgængeligheden af stoffer, men hvis den samtidig anvender metoder, der strider mod almene menneskelige værdier og hensyn til stofbrugerne, er den ikke overordnet set effektiv. Og de nævnte værdier må være overordnede i forhold til de øvrige mål som bekæmpelsen tilsigter.
Min primære interesse er at undgå, at de mulige skadevirkninger, som stofbrug kan medføre, forværres eller kompletteres af de kontrolskader, vor politik indebærer. Jeg ser derfor skadesreduktion som overordnet i forhold til de tre traditionelle søjler i narkotikapolitikken: forebyggelse, behandling og kontrol - og ikke som en sideordnet søjle.
Ser man på den hidtil førte politik falder det i øjnene, at manglende eller negative resultater af en given behandling som hovedregel fører til enten opgivelse af den pågældende behandlingsform eller til søgen efter bedre alternativer. Men på kontrolområdet fører dårlige resultater blot til, at man øger indsatsen i form af ”mere af det samme”: Flere politifolk, øgede beføjelser, ”utraditionelle” efterforskningsmetoder (som vi efterhånden er kommet til at se som almindelige) - de seneste års indgreb i retssikkerheden kan snart ikke blive værre.
Vi behøver ikke lange definitionsdiskussioner for at fastslå, at der er et stort behov for at reducere skaderne ved vor kontrolpolitik. Men vi behøver betydelig nytænkning og politisk vilje for at gennemføre andre metoder. Og frem for alt en anden holdning.
Skadesreduktion har igennem årene udviklet sig til en politisk kampplads. Det er ikke så mange år siden, at begrebet ’harm reduction’ ikke måtte bruges i FNs narkotikapolitiske drøftelser, ligesom WHO og FNs narkotikakommission i mange år nedvurderede og bekæmpede udbredelsen af de gode resultater af forsøgene med fixerum og heroinbehandling. Og i Danmark har man i Sundhedsministeriets newspeak betegnet sundhedsrummet på Vesterbro som et ”fixerum”, selv om man kun må injicere legalt tildelte stoffer der. I den offentlige debat er kampen ført på et moralistisk plan karakteriseret af ønsketænkning og manglende realisme. Men værst er det, at man har svært ved at skelne mellem etik og moraliseren. Stofproblemerne forsvinder ikke ved besværgelser og øget repression. Vi må lære at leve med dem på en anstændig måde.
Samfundets skadelige afhængighed af kontrol må reduceres.

Download Artikler

Pat O’Hare , UK
professor and honorary president of IHRA, International Harm Reduction Association
Jack A. Cole , USA
26-year veteran police officer who spent 14 of those years as an undercover narcotics officer
Greg Denham , Australia
former police officer, now the Research and Program developer, Law Enforcement and Health, Nossal Institute for Global Health
IHRA , UK
the International Harm Reduction Association
Jørgen Kjær , DK
formand for BrugerForeningen, foreningen for aktive stofbrugere
Peter Ege , DK
socialoverlæge
Jørgen Jepsen , DK
jurist, fhv. lektor i kriminologi og fhv. leder af Center for Rusmiddelforskning
Nils Christie , NO
professor, kriminolog
Liese Recke , DK
psykolog
Kjeld G. Christensen , DK
pædagog
Hans Jørgen Engbo , DK
jurist og fængselsinspektør
Evy Frantzsen , NO
dr. jur., kriminolog
Preben Brandt , DK
dr. med., speciallæge i psykiatri
Tine M. Nielsen , DK
socialrådgiver
Henrik Thiesen , DK
afdelingslæge
Michael Jourdan , DK
filosof
Nanna W. Gotfredsen , DK
cand. jur. og gadejurist
Kristian Andenæs , NO
professor, dr. philos, jurist
J Key Cards udviklet af:

Copyright tilhører Gadejuristen. Læs mere om brug af det udgivne materiale på gadejuristen.dk
Hosted by Surftown | Powered by Drupal by Nullsmith.dk | Layout by Den Anden Natur