Hvad skadesreduktion betyder for mig?

Af 
Liese Recke

psykolog

Skadesreduktion er først og fremmest et begreb som fik vind i sejlene, da HIV-smitte blev konstateret i andre befolkningsgrupper end de, som i forvejen var marginaliserede, nemlig de homoseksuelle mænd og stofbrugere. Det blev set som en nødvendighed at bremse sygdomssmitte med næsten alle midler, herunder fokus på uddeling af sterilt injektionsudstyr til stofbrugere, som hermed ikke behøvede at udsætte sig selv og andre for HIV- smitte gennem anvendelse af brugte sprøjter og kanyler. Med denne indsats som udgangspunkt forstår og definerer mange mennesker et skadesreduktionsbegreb ud fra en forestilling om nødvendigheden af at reducere en række sundhedsrelaterede skader i forbindelse med brug af rusmidler. Det har derfor været naturligt for mange skadesreduktionsfortalere at overføre rationalet om at begrænse helseskader på andre områder som f.eks. tobaksrygning og alkoholforbrug.  Filter på cigaretter kan i dette perspektiv ses som en skadesreducerende foranstaltning.
Andre skadesreduktionsfortalere har argumenteret for, at det er selve kriminaliseringen af visse rusmidler som bør give anledning til skadesreducerende foranstaltninger. Altså det, at man forsøger at mildne og reducere de skader, som kontrolapparatet påfører mennesker hvis eneste forbrydelse er, at de indtager illegale rusmidler og højst skader sig selv. "Drug courts" og misbrugsbehandling i fængsler er tiltag, som knytter sig til denne forståelse, ligesom også argumenter for afkriminalisering og  legalisering i mange tilfælde inddrager skadesreduktionsbegrebet.
Endelig er der de seneste år kommet mere fokus på jura og menneskerettigheder som en legitim del af skadesreduktionsarbejdet. I denne kontekst repræsenterer skadesreduktion en insisteren på at overholde grundlæggende juridiske og etiske forpligtelser både i kontroltiltag og i behandlingsapparatet for brugere af illegale stoffer. At denne "new school" skadesreduktion får tiltagende opmærksomhed blandt narkotikapolitiske aktivister verden over, har baggrund i den kendsgerning, at stofbrugere i mange sammenhænge knapt regnes for menneskelige væsener.
For mig personligt har skadesreduktionsbegrebet alle tre betydninger . Men jeg er særligt optaget af den betydning, som insisterer på stofbrugeres ret til menneskelighed i en tid hvor "narkoman" er blevet til en alment accepteret identitetsbetegnelse, og hvor det er blevet legitimt at skelne mellem ”almindelige” mennesker og de mennesker, som har en "uhelbredelig sygdom", og som derfor tilsyneladende ikke kan påberåbe sig samme respekt og rettigheder, som tilfalder andre borgere.

Download Artikler

Pat O’Hare , UK
professor and honorary president of IHRA, International Harm Reduction Association
Jack A. Cole , USA
26-year veteran police officer who spent 14 of those years as an undercover narcotics officer
Greg Denham , Australia
former police officer, now the Research and Program developer, Law Enforcement and Health, Nossal Institute for Global Health
IHRA , UK
the International Harm Reduction Association
Jørgen Kjær , DK
formand for BrugerForeningen, foreningen for aktive stofbrugere
Peter Ege , DK
socialoverlæge
Jørgen Jepsen , DK
jurist, fhv. lektor i kriminologi og fhv. leder af Center for Rusmiddelforskning
Nils Christie , NO
professor, kriminolog
Liese Recke , DK
psykolog
Kjeld G. Christensen , DK
pædagog
Hans Jørgen Engbo , DK
jurist og fængselsinspektør
Evy Frantzsen , NO
dr. jur., kriminolog
Preben Brandt , DK
dr. med., speciallæge i psykiatri
Tine M. Nielsen , DK
socialrådgiver
Henrik Thiesen , DK
afdelingslæge
Michael Jourdan , DK
filosof
Nanna W. Gotfredsen , DK
cand. jur. og gadejurist
Kristian Andenæs , NO
professor, dr. philos, jurist
J Key Cards udviklet af:

Copyright tilhører Gadejuristen. Læs mere om brug af det udgivne materiale på gadejuristen.dk
Hosted by Surftown | Powered by Drupal by Nullsmith.dk | Layout by Den Anden Natur