<b>SVAR</b>:Nej!
Undersøgelse af skede eller endetarm må KUN foretages af en læge. 
Er du anholdt, kan politiet bede dig klæde dig af og f.eks. sætte dig på hug, hvor de kan finde på at kigge mod skeden eller op mellem ballerne. Men så skal det som absolut hovedregel foregå på stationen og foretages af en politibetjent af samme køn som dig selv.<b>SVAR</b>:Du kan kontakte:
BrugerForeningen i København
Tlf.: 35 36 01 50
Foreningens hjemmeside kan du finde her:
www.brugerforeningen.dk <b>SVAR</b>:Du har pligt til at oplyse navn, adresse og fødselsdato, men ikke de sidste 4 tal i cpr-nummeret. Oplyser du ikke de 3 ting du er forpligtet til, kan du blive anholdt og få en bøde.
Det er politi og anklagemyndighed, der skal bevise at folk er skyldige. Derfor har man ikke pligt til at udtale sig i øvrigt. 
At man vælger at benytte sig af sin ret til ikke at udtale sig, betyder ikke, at man har noget at skjule.<b>SVAR</b>:Nej, du har ret til at få kontanthjælp, selvom du ikke har et sted at bo. Den kommune du opholder dig i, altså der hvor du er og sover, er din handle-kommune. Spørg kommunen om hjælp til at blive registreret som hjemløs. 
Hvis man har skiftet kommune, kan den gamle og den nye kommune nogle gange blive uenige om, hvem der skal udbetale kontanthjælp. Men det må ikke gå ud over dig. Du skal have den kontanthjælp, du er berettiget til. Kommunerne må så bagefter afklare deres uenighed. <b>SVAR</b>:<p>Nej, men kommunerne beder nogle gange om en eller anden form for dokumentation for, at man faktisk opholder sig i kommunen. Sådan dokumentation kan man skaffe ved f.eks. at bede om skriftlig dokumentation for ophold fra den nat-café man sover på og/eller ved at blive registreret som hjemløs i den kommune man opholder sig i.</p>
<b>SVAR</b>:Politiet må på et tidspunkt have givet dig et forbud mod at være der. Man kan få forbud bare ved mistanke om, at man gør noget ulovligt, eller hvis politiet mener, at man er til ulempe.
Når man har forbud mod at være i et område, må man ikke være der, selv om man bare er der for at være sammen med andre. Man må gerne gå igennem området, men bare ikke tage ophold. Et forbud gælder normalt i to år.
Du kan klage til Rigspolitiet, tlf. 33 14 88 88<b>SVAR</b>:Politiet skal vise politilegitimation. Hvis du beder om det, skal politibetjentene oplyse navne, rang og hvilken station (tjenestested), de kommer fra.
Kun hvis der er ”ballade”, kan de nægte at oplyse navne, rang og hvor de kommer fra.<b>SVAR</b>:Ja, du har ret til at få en kopi af din journal. Hvis der ikke er tid til at give dig den i hånden med det samme, kan du få kopien sendt. Der må højst gå 10 dage, før du får svar på din anmodning.
Du kan bede om aktindsigt både mundtligt og skriftligt. Der kan ikke stilles krav om, at du beder om det skriftligt. 
Du bestemmer selv om andre, f.eks. en læge, skal gennemgå journalen sammen med dig.
Private behandlingssteder, herberger og væresteder, der udfører eller har udført opgaver for en kommune i forhold til dig, er også omfattet af reglerne om aktindsigt.<b>SVAR</b>:Du har ret til at tage din medicin med fra Danmark, men du skal have et medicinpas (pillepas). Spørg på apoteket eller spørg din læge. Det er dog ikke sikkert, at du må tage metadonen med ind i det land, du skal besøge. Om reglerne i de forskellige lande vedrørende metadon kan du spørge i BrugerForeningen (35 36 01 50).
Eller prøv at tjekke:
www.indro-online.de/travel.htm
På www.apoteket.dk findes en liste over de præparater der kræver medicin-pas (pille-pas). 
Kilde: https://www.apoteket.dk/apo.frontend/pages/pillepasside.aspx<b>SVAR</b>:Nej. Du bestemmer selvfølgelig selv, om du vil blande metadonen med saft, når du drikker den. 
Men der må ikke blandes saft eller andet i den metadon, som du får med hjem. 
Blandes medicin med f.eks. saft eller andet, er der tale om fremstilling af medicin. Man skal være farmaceut for at fremstille medicin.<b>SVAR</b>:Ja, hvis det ikke kan skade efterforskningen. 
Skriftlig vejledning om dine rettigheder som anholdt, bliver udleveret på politistationen. 
Som anholdt, har du også ret til at kontakte en forsvarsadvokat. Det er oftest en rigtig god idé at tale med en advokat, før man udtaler sig. <b>SVAR</b>:Hvis politiet f.eks. vil kigge i dine lommer eller have, at du tager din jakke eller andet tøj af, fordi de f.eks. tror, du har stoffer på dig, skal de sigte dig først. Oplyser de det ikke af sig selv, så spørg, hvad du er sigtet for. Finder de ikke noget, skal de med det samme sige til dig, at du ikke længere er sigtet. 
Kræver politiet, at du skal have alt tøjet af, skal de anholde dig og tage dig med på stationen. De må ikke bede dig om at smide alt tøjet på gaden, medmindre de vurderer, at det er nødvendigt for at ”afværge fare”.
Handler det om eventuel besiddelse af våben, kan det være en anden sag. I flere større byer har politiet vedtaget såkaldte ”visitationszoner”, hvor alle kan blive visiteret uden sigtelse.<b>SVAR</b>:Hvis du har behov for at komme i behandling, har du krav på at få et behandlingstilbud, enten ambulant eller i døgnregi. Får du afslag på den behandlingsform du ønsker, så kræv en skriftlig begrundelse. 
En begrundelse skal være saglig. At kommunen ”ikke har flere penge”, er aldrig en saglig begrundelse. En sådan begrundelse er ulovlig. Fastholder kommunen afslaget, kan du klage. <b>SVAR</b>:Man har kun i et vist omfang ret til frit at vælge sted. Det ”frie valg” begrænser sig nemlig til tilbud af ”tilsvarende karakter”, som det kommunen har peget på. Vil du hellere i behandling et andet sted, end det sted centeret peger på, bør det alligevel i en del tilfælde kunne lade sig gøre. Men særlige forhold kan gøre, at centeret kan sige nej. Spørg hvilke grunde de har, spørg til centerets vurdering af dit aktuelle behandlingsbehov og spørg også til, hvilke andre tilbud de mener, kan imødekomme dit behov. 
Får man helt eller delvist afslag på det man søger om, kan man kræve en skriftlig begrundelse og klage over centerets afgørelse. 
Mange synes det er trygt at komme i behandling et sted, man har været før. Men har man været et sted mange gange uden at være blevet stoffri, er det måske ikke det rigtige sted?<b>SVAR</b>:Behandlingsgarantien betyder, at behandlingen skal iværksættes indenfor 14 dage efter, at man har bedt om at komme i behandling. 
Vil man hellere i behandling et andet sted, end det kommunen foreslår, kan man i en del tilfælde vælge det. Men man kan kun vælge samme type tilbud, som man er blevet visiteret til. Der er derfor ikke frit valg mellem døgn- og dagbehandling og det vil heller ikke nødvendigvis være alle godkendte behandlingssteder, der vil være relevante for det behandlingsforløb kommunen peger på. Men man kan klage over kommunens afgørelse.<b>SVAR</b>:Nej. 14 dages fristen gælder kun for visitation til såkaldt ’social behandling’ efter serviceloven. Der er ingen tidsfrist for iværksættelse af medicinsk behandling. Men de to former for behandling skal koordineres og være sammenhængende. I en del tilfælde vil det være håbløst at skulle deltage i social behandling og udredning af behandlingsbehov, hvis man må vente på at blive ordineret den medicin, man har brug for.<b>SVAR</b>:Når du har fået tilbudt døgnbehandling, har du i en del tilfælde ret til at vælge stedet. Det skal dog være godkendt af det offentlige og være af såkaldt ”tilsvarende karakter”, som det tilbud kommunen har peget på. 
Der er en liste over godkendte døgnbehandlingstilbud på www.danris.dk. Bed kommunen om at printe listen ud. Kommunen kan ikke afvise at visitere dig til et godkendt døgnsted med den begrundelse, at de f.eks. ”ikke bruger denne institution”.
 At gå i stoffri behandling kan være et stort skridt at tage, og man kan synes, at det er mere trygt at komme til et sted, hvor man har været før. Men det vigtigste er jo, at du får et tilbud, der er godt for dig. Der kan også være sket meget, siden du var der sidst. Måske er det slet ikke de samme ansatte eller måske arbejder de på en ny måde. Tal med kommunen om det.<b>SVAR</b>:Du har krav på et behandlingstilbud, men ikke på et tilbud i døgnregi. Men kommunen skal lytte til dig og inddrage dine ønsker og erfaringer. Der skal laves en handleplan/behandlingsplan sammen med dig. Handleplanen skal løbende justeres, særligt når dine behov ændrer sig.
Er du blevet visiteret til ambulant behandling, men ønsker døgnbehandling, så fortæl dem hvad du gerne vil og hvorfor. Spørg, hvorfor de mener, at deres tilbud er det rigtige for dig. Måske har de ret? Måske har de overset noget? Du kan altid klage over afslag.<b>SVAR</b>:Nej. Man kan ikke sige, at døgnbehandling virker bedre end ambulant behandling. Det er faktisk det samme antal mennesker, der bliver stof- og medicinfrie; om de har været i døgnbehandling eller i ambulant behandling. 
Men derfor kan døgnbehandling dog godt være netop det du har brug for nu. 
Fastholder kommunen, kan du klage over afgørelsen. For at starte en klagesag, er det nok at sige: ”Jeg klager”. Det kan være en god idé at bede om dokumentation for, at kommunen har modtaget din klage.<b>SVAR</b>:Nej, men du har krav på at få plads på et herberg, nat-café eller lignende i den kommune, hvor du hører til eller opholder dig.
Hvis man opfylder visse kriterier, kan en del kommuner anvise boliger. Spørg din sagsbehandler, om og hvordan du kan komme på venteliste (ofte kaldet akutliste).<b>SVAR</b>:Ja. Du står på valglisten i den kommune, hvor du er registreret som hjemløs. Kontakt kommunen nogle dage før valget. Spørg hvor du skal gå hen og stemme. Du skal tage legitimation med, f.eks. dit sygesikringskort eller det billed-ID kort man kan få udstedt på Folkeregisteret.
<b>SVAR</b>:Man kan som regel beholde sit kørekort, hvis man ikke får mere end 120 mg metadon dagligt. Man kan risikere at skulle dokumentere, at man ikke bruger andet end det man får ordineret, f.eks. ved urinprøver.
Man kan ikke få erhvervskørekort, hvis man er i metadonbehandling.<b>SVAR</b>:Der er tre forskellige klageveje:
1. Klager over medicinsk behandling (f.eks. valg af præparat, dosis, udleverings-hyppighed, overvågning, kontrol) skal sendes til Patientklagenævnet. Ring på 33 38 95 00 for at få et klageskema. Se mere på www.pkn.dk. 
2. Klager over tilbud om social behandling (ambulant eller døgnbehandling) skal gives til kommunen, som genbehandler sagen og sender den videre til Det Sociale Nævn, hvis de fastholder afgørelsen. Man kan klage mundtligt; kommunen kan ikke kræve en skriftlig klage.
3. Klager over personalet, f.eks. deres opførsel, skal gives til kommunen.<b>SVAR</b>:Ja. Du har ret til at tage en anden med til møder med det offentlige. Man behøver ikke sige det på forhånd og man kan bare præsentere den, man tager med som en ”bisidder”. Det er ofte godt at have en bisidder med. Både for at huske at få sagt alt det man gerne vil og for at have en at tale med bagefter.
<b>SVAR</b>:Politiet må ikke være årsag til, at der bliver begået kriminalitet, der ellers ikke ville være begået. F.eks. ved at få dig til at sælge en pakke, som bare var til dit eget forbrug og som du ikke ville have solgt, hvis de ikke havde spurgt dig. Hvis politiet fremprovokerer kriminalitet på den måde, hedder det ”agent provocateur”. Du kan klage til Statsadvokaten. En sådan klage kan få positiv betydning under en senere straffesag mod dig.<b>SVAR</b>:Man har altid ret til at sige, at man ikke ønsker at udtale sig. Når du har oplyst dit navn, adresse og fødselsdato og har sagt til politiet, at du ikke ønsker at udtale dig, skal de løslade dig hurtigst muligt indenfor 24 timer, medmindre der er tale om så alvorlig kriminalitet at varetægtsfængsling kan komme på tale. Bed om at få en læge hurtigst muligt.
Har man alligevel udtalt sig til politiet, har man ret til at afvise at underskrive afhøringsrapporten og man kan også altid ændre sin forklaring senere. Har man været abstinent under afhøringen, bør man sige det til dommeren under retssagen.<b>SVAR</b>:Kommunen må ikke trække i kontanthjælpen, medmindre du har særligt lave faste udgifter. I de fleste tilfælde må de først trække, hvis du kommer i arbejde og får en fast lønindkomst. Har man gennem 3 år stadig ikke haft mulighed for at betale tilbage, skal gælden slettes. Er du hjemløs og beder kommunen dig lave et budget over dine faste udgifter, så husk at skrive på listen, hvor meget en herbergplads koster om måneden.

Kilde:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=113412
BEK nr 1341 af 04/12/2007<b>SVAR</b>:Kommunen må ikke trække i førtidspensionen, medmindre du har særligt lave faste udgifter. I de fleste tilfælde må de først trække, hvis du kommer i arbejde og får en fast lønindkomst. Har man gennem 3 år stadig ikke haft mulighed for at betale tilbage, skal gælden slettes. Er du hjemløs og beder kommunen dig lave et budget over dine faste udgifter, så husk at skrive på listen, hvor meget en herbergplads koster om måneden<b>SVAR</b>:Måske er din skatteprocent sat for højt? Måske er dit fradrag sat for lavt? Kontakt SKAT (72 22 18 18) og undersøg begge dele. Betaler du for meget i skat, bliver den overskydende skat ikke udbetalt til dig, men går i stedet automatisk til din gæld til det offentlige. Også af den grund er det en god idé at få sat skatten og fradraget på det rigtige niveau. Husk at bede om, at SKAT justerer med tilbagevirkende kraft, altså for hele året.<b>SVAR</b>:Kontakt SKAT (72 22 18 18) og spørg, om du afdrager på gæld til det offentlige. Du har måske mulighed for at få ”henstand”. I 2009 skal du have mere end 5.170 kr. (rådighedsbeløb) tilovers, når du har betalt husleje og andre faste udgifter, før SKAT må tage af dine penge mod din vilje. Er du hjemløs og beder SKAT dig lave et budget over dine faste udgifter, så husk at skrive på listen, hvor meget en herbergplads koster om måneden. Når du har opnået henstand, har du også mulighed for at prøve at få de penge tilbage, som du har betalt for meget siden november 2005, hvor reglerne blev ændret. Det er lykkedes nogle at få en stor pose penge tilbage. Hvis man får pengene tilbage, vokser gælden selvfølgelig tilsvarende.
<b>SVAR</b>:Du har nu mulighed for at søge gældssanering, men kravene er strenge og reglerne er komplicerede. Først skal man få sig et overblik over sin økonomi og sin gæld. Det kan være et krævende arbejde i sig selv, men der findes nu nogle steder, hvor man kan få gældsrådgivning. I april 2009 uddelte staten nemlig 16 mio. kr. til gratis gældsrådgivning over de næste fire år. Ring til Indenrigs- og Socialministeriet (33 92 93 00) og spørg om telefonnumre til disse steder.

Kilde:
www.vfm.dk/Nyheder/Sider/Vis%20Nyhed.aspx?NewsItem=326<b>SVAR</b>:Når man er kommet i arbejde (eller har fået førtidspension) har man mulighed for at søge om gældssanering. Gældssanering gælder både offentlig og privat gæld, men kravene er strenge og reglerne komplicerede. Kontakt retten, hvor du bor.
Opnår du ikke gældssanering, har du mulighed for at søge gældseftergivelse i stedet. Dog kun for den offentlige gæld, som ikke er opstået på baggrund af f.eks. strafbare forhold. Også her er kravene strenge. Man skal i mindst 3 ud af de seneste 4 år have været på kontanthjælp eller starthjælp, og nu være kommet i arbejde, fleksjob, under uddannelse eller revalidering. Opfylder man betingelserne, vil man få sin gæld eftergivet over 4 år med et fast beløb om måneden. Kontakt SKAT for yderligere oplysninger (72 22 18 18).<b>SVAR</b>:Der gælder ikke en automatisk pligt til at underrette børneforvaltningen, alene fordi en forælder søger behandling. Der skal være visse konkrete holdepunkter for, at et barn eller en ung har vanskeligheder. Underretningspligten indtræder også kun, hvis det ikke er muligt for kontaktpersonen eller behandleren selv at afhjælpe problemerne i tide gennem dialog med forældrene og evt. også med barnet/den unge. En behandler på centeret bør altid, forud for en underretning, fortælle, at en underretning vil blive næste skridt og her opfordre til, at man selv - evt. sammen med behandleren - tager kontakt med kommunen.<b>SVAR</b>:Ja. Efter loven er det socialt bedrageri og strafbart. Man skal betale skat af alle indtægter og har man indtægter udover sin kontanthjælp, har man pligt til at oplyse det til kommunen, som så enten modregner i kontanthjælpen eller helt stopper den. Kommunen kan - uden dit samtykke - kræve oplysninger om dine økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder, også fra f.eks. din behandler på centeret.
<b>SVAR</b>:Bøderne for besiddelse af små mængder stof til eget forbrug, blev sat kraftigt op i 2007. Men bliver man taget med en mindre mængde stof, som man har været stærkt afhængig af gennem år, og er man på kontanthjælp eller pension, kan man slippe for bøde og i stedet få en advarsel. Også i gentagelsestilfælde.
”En mindre mængde stof” betyder indtil f.eks. 200 mg. heroin eller kokain, 10 g. hash, 10 styk lægemiddeltabletter (f.eks. Stesolid og andre benzodiazepiner eller Metadon) eller indtil 5 styk morfintabletter. 
Hvis man mener, at man opfylder betingelserne for at nøjes med en advarsel, er det vigtigt, at man siger det til betjenten og direkte beder om, at det bliver skrevet på sagen. <b>SVAR</b>:Kontakt politiet og træk tilståelsen tilbage. Og lad være med at betale bødeforelægget. Så ender sagen i retten og her kan du så fortælle, at du ikke var klar over, hvad du faktisk skrev under på.
Det kan være meget svært at regne ud, hvornår man kan underskrive en konfiskationserklæring og hvornår det er bedst at lade være. Man har ikke pligt til at underskrive og man risikerer derfor ikke noget ved ikke at underskrive konfiskationserklæringen. Hvis man underskriver, risikerer man både at erkende sig skyldig i noget man ikke har gjort, og at afskære sig fra muligheden for at få konfiskationen prøvet i retten.
Så lad være med at underskrive. Du skal dog insistere på at få en kvittering på det politiet har konfiskeret. Sørg for at der står både dato og tidspunkt på sedlen.Har sagen været i retten, kan man prøve at få den genoptaget og omgjort til en advarsel. Kontakt den ret, der har afgjort sagen og få hjælp og vejledning.<b>SVAR</b>:Det lyder som om, at du kun skulle have haft en advarsel. I hvert fald hvis du ikke havde mere end indtil 200 mg. heroin. Det er vigtigt, at man allerede, når man bliver taget, fortæller betjenten, at man er stærkt afhængig af stoffet, har været det gennem år og er på kontanthjælp (eller pension) og at man derfor mener, at man bør nøjes med at få en advarsel. På den måde kan man prøve at sikre, at disse oplysninger når frem til den person, der kan sørge for, at man kun får en advarsel.
Har sagen været i retten, kan man prøve at få den genoptaget og omgjort til en advarsel. Kontakt den ret, der har afgjort sagen og få hjælp og vejledning.<b>SVAR</b>:Den vigtigste retssikkerheds-garanti i et retssamfund er retten til at klage. Det er vigtigt, at man også bruger sin ret til at klage. Din klagesag kan måske også komme andre til gavn fremover.
Medarbejdere i det offentlige må ikke på nogen måde lade det gå ud over dig, at du har klaget. De skal tværtimod give dig råd og vejledning.<b>SVAR</b>:Man har altid ret til at sige, at man ikke ønsker at udtale sig. Når du har oplyst navn, adresse og fødselsdato og har sagt til politiet, at du ikke ønsker at udtale dig, kan du gå.
Bliver du indkaldt som vidne i retten, har du pligt til at udtale dig. Som vidne i retten udtaler du dig under strafansvar.<b>SVAR</b>:Den der sigtes for en forbrydelse, er berettiget til at vælge en forsvarer. I mange tilfælde ender man dog med at skulle betale regningen selv. Det gælder når man bliver dømt i overensstemmelse med anklageskriftet og det gælder f.eks. også i bødesager. <b>SVAR</b>:Politiet må have glemt at vejlede dig om muligheden for at få en bistandsadvokat. Tag kontakt med politiet og bed om at få beskikket en bistandsadvokat. En bistandsadvokat kan varetage din sag og hjælpe dig med at opgøre et erstatningskrav.<b>SVAR</b>:Ændringer i din medicinske behandling, skal besluttes af en læge og selvfølgelig være lægeligt begrundet. Formålet med reglerne om kontrol under substitutionsbehandling (f.eks. behandling med Metadon) er primært at sikre behandlingens kvalitet, ikke at kontrollere personen. Det lyder som om, pædagogen har misforstået dig. Tal med lægen om det.<b>SVAR</b>:Reglerne siger, at urinprøver kan indgå i den løbende vurdering af, om behandlingsmålene opnås. Urinprøver som led i substitutionsbehandling, altså behandling med f.eks. Metadon, skal ordineres af den behandlende læge. Ikke af andre faggrupper. Det afgørende er, at der kun stilles de kontrolkrav, der er nødvendige for at opnå indfrielse af de individuelle behandlingsmål. Kontrolforanstaltninger skal afpasses efter den enkelte og der skal tages hensyn til mulighederne for at leve en så normal tilværelse som muligt. Tal med lægen om det.<b>SVAR</b>:Har du en handleplan/behandlingsplan? Er den opdateret? Kommunen er forpligtet til at tilbyde dig en handleplan/behandlingsplan som udarbejdes i samarbejde med dig. Få din sagsbehandler eller behandler på centeret til at invitere til et møde, hvor I alle diskuterer dine ønsker og mulighederne efter lovgivningen. Kommunen skal følge dig løbende og være opmærksom på, om du har brug for andre former for hjælp. Især hvis den hjælp du får, ikke ser ud til at være egnet til at nå målene.<b>SVAR</b>:Ja. Så vidt det overhovedet er muligt, skal den slags undersøgelser foretages af en betjent af samme køn som dig selv og foregå på stationen.<b>SVAR</b>:Som udgangspunkt skal politiet have en retskendelse eller også skal de have din tilladelse til at ransage. I nogle tilfælde kan de dog ransage uden retskendelse og uden din tilladelse; nemlig når det sker ”på øjemedet”. Det betyder, at de mener, at de kan miste muligheden for opklaring, hvis de ikke foretager ransagningen her og nu, men først skal hente en kendelse fra dommeren i retten. Spørg altid efter en retskendelse. Har politiet ikke en retskendelse, så spørg til begrundelsen for at kunne ransage uden. Sig til politiet, at du vil have ransagningen prøvet ved retten.<b>SVAR</b>:Som udgangspunkt skal politiet have en retskendelse eller også skal de have din tilladelse til at ransage. I nogle tilfælde kan de dog ransage uden en retskendelse, nemlig hvis det sker ”på øjemedet”. Det betyder, at de mener, at de kan miste muligheden for opklaring, hvis ikke de foretager ransagningen her og nu, men først skal hente en kendelse fra dommeren i retten. Er du ikke hjemme, skal politiet så vidt muligt tilkalde to vidner, f.eks. dine naboer, så de kan overvære ransagningen. Hvis du er hjemme og selv overværer ransagningen, skal der ikke tilkaldes vidner. Heller ikke selv om du ikke har givet din tilladelse til ransagningen.<b>SVAR</b>:Ja. Klag til Statsadvokaten over politiets adfærd. Man kan klage både mundtligt og skriftligt. Man skal klage inden et halvt år. <b>SVAR</b>:Det er vigtigt, at du kommer på skadestuen hurtigt og senest indenfor 24 timer. Du skal bruge en skadesanmeldelse til sagen. Før den første afhøring skal politiet vejlede dig om muligheden for at få beskikket en bistandsadvokat. Det er gratis. Det er vigtigt at få en bistandsadvokat. En bistandsadvokat kan varetage din sag og hjælpe dig med at opgøre et erstatningskrav.<b>SVAR</b>:Før den første afhøring af dig, skal politiet vejlede dig om muligheden for at få beskikket en bistandsadvokat, som er gratis. Du kan i nogle tilfælde få erstatning af staten. Din bistandsadvokat kan rådgive dig om det og hjælpe dig med at opgøre et erstatningskrav.<b>SVAR</b>:Når du er indkaldt som vidne, har du pligt til at møde op i retten og du har også pligt til at tale sandt. Hvis du ikke taler sandt, kan du blive straffet for det. Hvis du ikke møder op, kan du blive hentet af politiet. <b>SVAR</b>:Du skulle gerne have en bistandsadvokat allerede. Hvis ikke, så kontakt politiet og bed om at få en bistandsadvokat. Det er gratis. Tal så tidligt som muligt med din bistandsadvokat (eller politiet) om, at du ikke ønsker at møde personen. Det er retten, der afgør, hvad der er nødvendigt for at beskytte dig. Retten kan f.eks. bestemme, at han skal sidde et sted, hvor du ikke kan se ham, eller at han helt skal forlade retslokalet. 
<b>SVAR</b>:Ja, det kan være en mulighed. Man kan f.eks. blive henvist til et behandlingssted, der er godkendt til ”alternativ afsoning”. Det kræver, at Kriminalforsorgen siger god for det og at kommunen, der skal betale for behandlingen, også siger god for det. Alternativ afsoning (§78-afsoning) kræver, at man har behov for særlig behandling eller pleje, der kan varetages på behandlingsinstitutionen og at særlige personlige forhold gør, at man ikke bør afsone i fængsel, f.eks. helbredsmæssige forhold. Tag kontakt med Kriminalforsorgen og tal også med dit behandlingscenter eller kommunen om det.<b>SVAR</b>:Ja, det kan være en mulighed. Der gælder et krav om, at man skal være i en eller anden form for arbejde. Det skal ikke nødvendigvis være et fuldtidsjob og frivilligt arbejde kan også i nogle tilfælde blive godkendt. Man må ikke drikke alkohol eller bruge stoffer, mens man afsoner med fodlænke. Men man må gerne tage f.eks. benzo’er og Metadon, som er ordineret af en læge. Kriminalforsorgen kommer på uanmeldte kontrolbesøg og tager også urinprøver. Dit hjem skal også godkendes som hjemmeafsoningssted af Kriminalforsorgen.<b>SVAR</b>:Politiet kan kun afvise en anmeldelse, hvis de ikke mener, der er grundlag for at indlede en efterforskning. F.eks. hvis de ikke mener, at der er sket noget ulovligt. Hvis politiet afviser anmeldelsen, skal de give besked om det og man skal også orienteres om, at man kan klage. Hvis politiet afviser en anmeldelse, bør man bede om at få det på skrift.<b>SVAR</b>:Først og fremmest er det vigtigt, hvad du selv gerne vil. Sørg for at fortælle om dine ønsker og behov til din kontaktperson eller til lægen på centeret. Det er kommunens opgave at sørge for, at du får et tilbud, som du har gavn af; det er dermed ikke din opgave at ”passe ind” i deres tilbud. Det er også kommunens pligt at følge dig og din sag. De skal hele tiden holde øje med, at målene for indsatsen for dig nås eller ser ud til at kunne nås. Ser det ikke sådan ud, har de pligt til at komme med andre tilbud og altså ændre på indsatsen og behandlingen.
Stofferne
Smitterisiko
Kroppen
Fixeteknik
Rettigheder
Psyken
Historie
Mixtur
J Key Cards udviklet af:

Copyright tilhører Gadejuristen. Læs mere om brug af det udgivne materiale på gadejuristen.dk
Hosted by Surftown | Powered by Drupal by Nullsmith.dk | Layout by Den Anden Natur