<b>SVAR</b>:Brun heroin kan ikke renses godt nok til et fix. Snavset i den brune heroin ødelægger blodårerne. Ren hvid heroin skader ikke blodårerne på samme måde.<b>SVAR</b>:Der er stor forskel fra person til person. For nogen tager det kortere tid, for andre længere. Der er også stor forskel fra stof til stof og der kan endda være forskel for den samme person fra dag til dag. Her er nogle tommelfingerregler:
Heroin: 3-4 døgn.
Metadon: 5-10 døgn.
Nervepiller: Op til 2 måneder. 
Sovepiller: Op til 2måneder. 
Kokain: 4 døgn.                                 
Alkohol: 18-36 timer.
Speed: 2 døgn.
Hash: Op til 3 måneder.
<b>SVAR</b>:Modgift er et stof der smider heroin væk fra de steder, hvor det virker i hjernen.
Efter cirka en halv time holder modgiften op med at virke og man vil igen kunne mærke det fix, der gav en OD. Derfor bør man vente med at tage mere stof, til man ved, hvor skæv man er. Ellers risikerer man en ny OD.<b>SVAR</b>:Ja. Hvis man fixer metadon, kan man få en OD med det samme. Hvis man drikker eller spiser den, kan man få en OD 4 til 8 timer efter, at man har taget den. Hvis man også har drukket alkohol, taget nerve- eller sovepiller eller andre stoffer er risikoen for at få en OD større.<b>SVAR</b>:Heroin er morfin med ”turbomotor” på. Motoren gør, at stoffet går hurtigt ind i hjernen; også kaldet ”suset”. I det øjeblik heroinen når hjernen, bliver det til morfin.<b>SVAR</b>:Nogle kalder det ”speedfnidder”. Mange får den slags paranoia af kokain eller speed.<b>SVAR</b>:Kokain kan ødelægge kroppens egen evne til at føle glæde. Det er den slags abstinenser, man kan få efter brug af kokain og de kan vare i flere måneder.<b>SVAR</b>:Buprenorphin (Temgesic, Subutex, Suboxone) er et smertestillende stof med samme virkning som morfin og metadon. Men der er et ”loft” på virkningen, så uanset hvor store doser man tager, får man ikke en virkning der er stærkere end 40-60 mg. Metadon. Præparatet er derfor ret ugiftigt. Det binder sig fast til hjernen, og smider både heroin og Metadon væk, hvis man har indtaget det før buprenorphin. Buprenorphin kan derfor udløse abstinenssymptomer hos personer der har taget Heroin eller Metadon. Omvendt mindskes eller ophæves virkningen af Metadon og Heroin, hvis man har taget buprenorphin. Mange siger, at det er nemmere at blive nedtrappet fra buprenorphin end fra Metadon.<b>SVAR</b>:Man kan aldrig filtrere Ketogan godt nok. Ketogan indeholder et stof, der æder kødet omkring fixestedet. Du kan tage nålen af og skyde stoffet op i endetarmen. Du får ikke stiksus, men selve stoffet virker ligeså godt.<b>SVAR</b>:På de fleste virker det som sovemedicin, men for nogle har det den modsatte virkning. Man ved ikke præcis hvorfor.
<b>SVAR</b>:Der er flere måder at gøre det på. Nogle er bedst hjulpet med en nedtrapning. Andre vælger en ”kold tyrker”. Den tager cirka 1 uge. Søg støtte hos venner og familie. Husk at drikke masser af væske, da du får tynd mave og sveder meget.
<b>SVAR</b>:Du får psykiske - ikke fysiske - abstinenser. Abstinenserne er ubehagelige, men ikke farlige. Vær tålmodig. Det kan godt vare 1 måned eller endnu længere tid. Du kan enten tage langt væk fra stofmiljøet eller søge behandling. Der findes forskellige former for medicin og terapi, der kan gøre det nemmere for dig.<b>SVAR</b>:Nej, det er en myte og vil kun gøre det værre. Stofferne virker nemlig forskellige steder i hjernen. I spilder både tid og stof. Ring 112.<b>SVAR</b>:Nedtur efter et ”coke-party” kan stort set ikke undgås. Undervejs er det vigtigt at drikke rigeligt væske og få noget at spise.<b>SVAR</b>:Metadon-mixtur bør kun drikkes. Den er farlig at fixe. Man kan f.eks. få betændelse på hjerteklapperne. Hvis du alligevel fixer mixturen, bør den fortyndes så meget som muligt med rent vand.<b>SVAR</b>:Ja, du kan f.eks. kontakte:
BrugerForeningen i København
Tlf. 35 36 01 50
info@brugerforeningen.dk
www.brugerforeningen.dk<b>SVAR</b>:Nej. Det er en myte. Metadon er blevet brugt siden 2. verdenskrig og skulle hverken skade knogler eller muskler. Det kan være abstinenser, du mærker som smerter i muskler og knogler. Måske skal din dosis reguleres, øges lidt og måske deles i to. Tal med din læge om det.<b>SVAR</b>:Det er ret almindeligt, at man sveder meget på metadon. Tal med din læge om det. Måske kan det hjælpe at dele din dosis i to. Du kan også få noget medicin, der hjælper mod sved eller måske at skifte til buprenorphin (Temgesic, Subutex eller Suboxone).<b>SVAR</b>:Ja, man kan få hjertestop. Ring 112.<b>SVAR</b>:F2’ere - og andre af den slags piller - og alkohol er stoffer der fjerner hæmninger. Sammen forstærker de hinandens virkning og mange har på den ”cocktail” gjort forfærdelige ting.<b>SVAR</b>:Prøv at huske at spise og drikke og sørg for at få pauser til at sove i.<b>SVAR</b>:Du kan sige til dem, at de ikke får en OD på rygeheroin, og at de kan undgå forskellige sygdomme, bylder og sår.<b>SVAR</b>:Nej. På nålen vil du tværtimod stige hurtigere i forbrug af heroin, end hvis du fortsætter med at ryge. Der er også andre gode grunde til ikke at bruge nål. F.eks. er risikoen for at få en OD meget lille. <b>SVAR</b>:Suset er ikke nødvendigvis federe, men anderledes. Der er mange gode grunde til ikke at bruge nål. Risikoen for at få en OD er meget lille og man undgår bylder og sår, hiv og leverbetændelse.
<b>SVAR</b>:Risikoen for at få en OD er meget lille. 
Du undgår at få bylder og sår.
Du undgår at blive smittet med hiv og leverbetændelse.
Du undgår at dine blodårer (vener) bliver ødelagte.<b>SVAR</b>:Metadon virker meget forskelligt på forskellige mennesker. På nogle kan metadon også virke forskelligt fra dag til dag. For nogle er det nok at tage metadon en gang i døgnet, men ikke for alle. Du kan tale med din læge om at få reguleret din dosis f.eks. ved at få den øget lidt og delt i to eller tre.<b>SVAR</b>:Metadon har først fuld virkning 4-8 timer efter, at man har taget den. Du kan tale med din læge om at få delt din dosis i to. Nogle læger vil måske anbefale, at du bliver sat lidt ned i dosis. 
<b>SVAR</b>:Risikoen for at dø af en OD er meget mindre, når man får metadon. 
Risikoen for at få forskellige sygdomme og infektioner er mindre.
Du behøver kun at lave penge, når du har lyst.<b>SVAR</b>:Nej. Det kan være farligt. Han kan få voldsomme abstinenser, f.eks. kramper. Derfor skal han have noget medicin, der kan tage abstinenserne. Det er faktisk bedst, hvis han er indlagt de første par døgn. Han kan få det, der hedder delirium og det er alvorligt. Så skal han på skadestuen.<b>SVAR</b>:Måske er han ikke helt klar til at blive stof- og medicinfri? Måske har han trappet for hurtigt ud? Der er en del, der begynder at drikke, når de trapper ned. Måske skal han øges lidt i dosis for en tid og så trappe langsommere ud. Metadon er ikke skadeligt for kroppen. Det er alkohol.<b>SVAR</b>:Det er sikkert giftstoffer fra bakterier. Der kan også være levende bakterier i vattotterne, så du kan risikere en blodforgiftning.<b>SVAR</b>:Nej, det er en myte. Det kan være abstinenser, du mærker som smerter i muskler og knogler. Måske skal din dosis reguleres, f.eks. øges lidt og deles i to. Tal med din læge om det.<b>SVAR</b>:Buprenorphin (Temgesic, Subutex, Suboxone) virker også smertestillende. Den dosis han plejer at få, holder ham dog kun rask. Han skal derfor have en højere dosis, når den også skal tage smerter. Han kan også prøve at supplere med f.eks. brufen (Ibuprofen) eller lignende. Eller han kan skifte til Metadon og tage det 3-4 gange i døgnet.
<b>SVAR</b>:Normalt er metadon ude af kroppen efter 5-10 døgn, men for nogle tager det længere tid. Måske er du en af dem? Men faktisk viser nogle af urinprøverne forkert. Bed dem om at lave et ekstra tjek på prøven.<b>SVAR</b>:Har man planer om snart at blive stof- og medicinfri, kan det være en fordel at få buprenorphin (Temgesic, Subutex, Suboxone). Nogle siger nemlig, at det er nemmere at trappe ud af. Der er stort set ingen rus på buprenorphin og den blokerer for virkningen af heroin og Metadon. Det er lettere at skifte fra buprenorphin til Metadon end omvendt. Tag en snak med din læge om det. Når det er første gang du indskrives i behandling, skal lægen først overveje at ordinere buprenorphin.<b>SVAR</b>:Får man flydende Metadon, kan det være en løsning at skifte til tabletter. Man kan også overveje at skifte til buprenorphin (Temgesic, Subutex, Suboxone), som nemlig ikke skal ned i maven, men bare lægges under tungen. Herfra bliver det optaget direkte i blodet. Tag en snak med din læge om det.<b>SVAR</b>:Der skal gå mindst 8 timer fra man har taget heroin til man tager buprenorphin (Temgesic, Subutex eller Suboxone). Jo længere tid der går, jo bedre.<b>SVAR</b>:Tal med din læge om at få metadon som tabletter i stedet. Du kan også overveje at skifte til buprenorphin (Subutex eller Suboxone). Det er en tablet, der skal lægges under tungen. Her bliver den opløst og optaget direkte i blodet.<b>SVAR</b>:Nej. Du skal første trappe dig ned til 4-8 doner. Jo længere du kan komme ned i Metadon-dosis og jo længere du kan vente med at tage buprenorphin den dag du skifter, jo nemmere bliver det for dig. Der skal gå mindst 24 timer fra du har taget Metadon til du tager buprenorphin.<b>SVAR</b>:Nej. Morfin, Ketogan, Metadon og heroin virker ikke som det ellers gør, når man har buprenorphin, som f.eks. Temgesic, Subutex eller Suboxone i kroppen. Derfor skal din dosis sættes op, hvis Subutexen også skal tage dine smerter. Du kan også prøve at supplere med Brufen eller lignende eller skifte til Metadon og tage det 3-4 gange i døgnet.<b>SVAR</b>:Hvis man synker det, får man stort set intet ud af det. Hvis man fixer Subutex, virker stoffet, men man risikerer at få bylder og sår. Det kan muligvis sniffes, men den mest sikre måde at tage det på, er ved at lægge det under tungen. Her bliver det opløst og optaget direkte i blodet.
Hvis man fixer Suboxone, får man til gengæld ingen virkning. Så er det kun modgiften i medicinen der virker i kroppen.
Virkningen af heroin og Metadon ophæves ved indtag af Subutex eller Suboxone.<b>SVAR</b>:Man kan sige, at hjernen koger over. Alt i kroppen kører for hurtigt. Hjertet galoperer og man kan også få kramper. Hvis din ven føler sig rigtig dårlig og utilpas, skal du lægge ham ned på siden og ringe 112. Man kan få hjertestop, hvis man har taget for meget kokain.<b>SVAR</b>:Nej. Subutex er en slags morfin. Morfin har også den virkning, at man bliver tør i munden, fordi der kommer mindre spyt. Spyt beskytter tænderne mod huller. Jo mindre spyt, jo flere huller i tænderne. Det er vigtigt, at du spiser sundt og får vitaminer. Brug gerne masser af sukkerfrit tyggegummi. Når du tygger tyggegummi, kommer der nemlig mere spyt.<b>SVAR</b>:Kokain er det stof, man allerhurtigst bliver afhængig af. Nogle bliver det endda efter kun få dage. Forsøg med aber har vist, at når de først var afhængige, gjorde de overhovedet ikke andet end at tage kokain. Der var masser af mad i buret – men de hverken spiste eller sov.<b>SVAR</b>:Mange siger, at de næsten ikke kan genkende sig selv efter en periode med for meget kokain. Tag langt væk fra stofmiljøet eller søg behandling. Der kan gives forskellige former for medicin og terapi, der kan gøre det nemmere for dig.<b>SVAR</b>:En periode med for meget kokain ødelægger kroppens evne til at føle glæde. Det du oplever, er en slags abstinenser og de kan desværre vare i flere måneder. Tag langt væk fra stofmiljøet eller søg behandling. Der kan gives forskellige former for medicin og terapi, der kan gøre det nemmere for dig.<b>SVAR</b>:Ja. Mange får psykoser, når de har taget for meget kokain i en længere periode. Prøv at tage lidt mindre ad gangen og sørg for at holde lidt længere pauser ind i mellem.<b>SVAR</b>:10-15 % af dem der har brugt benzo’er i lang tid, kan udvikle senabstinenser i op til et år.
Du kan hjælpe dig selv ved at dyrke motion, træne hjernen og dyrke interesser.
Støttende læge-/psykologsamtaler kan også hjælpe.
Desuden kan lægen udskrive støttemedicin som fx antidepressiva & antihistamin mod søvnløshed. Spørg din læge. Der findes en del midler som kan lindre abstinenserne.<b>SVAR</b>:Groft sagt er der ingen forskel, da deres mekanisme er ens.
De forskellige typer benzodiazepin er egentlig mere blevet markedsført som enten nerve- eller sovepiller. 
De nyere midler (Triazolam) og de beslægtede cyclopyrroloner (Zaleplot, Zolpidem, Zopiclone) er udelukkende sovepiller. Men de er desværre også vanedannende.<b>SVAR</b>:Et stort forbrug af benzodiazepin giver mange fysiske abstinenser som fx skælven, muskeluro, ticks, ”elektriske stød” og kramper. Det er rigtigt, at man faktisk kan dø af kramper, men det sker heldigvis kun sjældent.
Dog er kramperne yderst ubehagelige og ekstremt smertefulde.
Har du haft et eller flere krampeanfald er det vigtigt, at du bliver undersøgt for årsagen. Nogle gange hænger disse krampeanfald sammen med benzodiazepin-abstinenser. Men kramper kan også have andre årsager. Tal med din læge om det.<b>SVAR</b>:En nedtrapning kan være meget svær og lang. Det ved lægerne og nogle læger orker måske ikke besværet. Eller er blot usikre på, hvad det indebærer. Har du fået dine benzo’er af den samme læge, kan det være lettere at få lægens hjælp til en nedtrapning. Vil din læge ikke hjælpe dig, må du prøve at bede lægen om at henvise dig til et sted, der kan hjælpe med en nedtrapning.
Går du på et behandlingscenter i kommunen, som står for 
ordination af medicin som fx Metadon, har centeret ofte en aftale med din læge om, at han ikke må udskrive benzo’er til dig.
Skal en benzo-nedtrapning lykkes, har man brug for et virkelig godt og tillidsfuldt samarbejde med sin læge.<b>SVAR</b>:Lægerne har fået indskærpet deres udskrivning af benzodiazepin. Man mener, at der er blevet udskrevet alt
for meget benzodiazepin i alt for lang tid til alt for mange og at den praksis har gjort mange stærkt afhængige af benzo’er. Nu holder man skarpt øje med lægerne og en del patienter har på den baggrund fået stoppet deres årelange udskrivning af benzo’er. Dette kan være noget af forklaringen. Dog var det vist ikke meningen, at folk skulle være henvist til det illegale marked. Stopper lægen pludselig med at udskrive benzo’er, må man prøve at få hjælp til en nedtrapning og i hvert bede lægen om at henvise til et sted, hvor man kan få hjælp til nedtrapning. Det kan være livsfarligt at få stoppet sin benzo-ordination fra den ene dag til den anden.<b>SVAR</b>:Nyere forskning viser, at op til 50 pct. kun får mildere symptomer. Hvor svært det er at slippe benzo’erne, afhænger bl.a. af, hvor længe mange har brugt dem, hvor meget man har brugt, hvilket præparat man har brugt og så den enkeltes biokemi. Der er stor forskel på abstinenserne fra person til person. 
Mange oplever at få en depression, forøget angst, søvnløshed, apati og/eller aggression. Fysisk kan man føle sig helt uden energi, få influenzalignende symptomer, tics der stiger til muskelkrampe, hovedpine, impotens med mere.
En nedtrapning vil for de fleste være den bedste vej ud af afhængigheden. Rigtig mange har brug for en nedtrapning over længere tid.<b>SVAR</b>:Angsttilstande kan være forårsaget af mange ting og det er vigtigt, at man får den bedst mulige behandling af angst. Benzodiazepiner lindrer angstsymptomer, men løser ikke årsagen til angsten. Mange har gavn af psykologsamtaler evt. suppleret med medicinsk behandling. Nogle patienter med angst har gavn af behandling med antidepressiva (<b>SVAR</b>:Nogle læger ville sige det på denne her måde: Benzo’er tager din angst, lige når du tager dem og særligt i begyndelsen. Men efterhånden som man tager benzo’erne over længere tid, bliver de mindre effektive og hos nogle giver benzo’er også angst i sig selv. 
Det værste ved benzo’er er, at de ligesom <b>SVAR</b>:Hjernen vil helst konstant være i en balancetilstand. Denne balancetilstand bliver forstyrret af benzodiazepin og kroppen og hjernen prøver at genoprette balancen ved at mindske effekten af benzodiazepin, sådan at der skal større og større mængder til at opnå samme effekt.<b>SVAR</b>:Det kan være utroligt svært at klare en nedtrapning helt selv. En nedtrapning kræver støtte og forståelse fra omgivelserne.
Det kan også være svært at skaffe det samme præparat på det illegale marked og politiet kan opdage handlen, så man føler sig tvunget til på en gang at sluge de måske 20 piller, man lige har købt.
Man har brug for hjælp fra kyndige personer, som kan give støtte og hjælp under en nedtrapning. Prøv at finde en god læge, som kan støtte og hjælpe dig.<b>SVAR</b>:Metadon (særligt i større doser) kan hos nogle påvirke hjertets impulsledning og føre til hjertestop. Man kan på et EKG se, om Metadon har påvirket impulsledningen. QT-intervallet er udtryk for denne hjertepåvirkning. Et forlænget QT-interval øger risiko for hjertestop og det kan være nødvendigt at trappe ned/ud af Metadon. Hvis man under Metadonbehandling har besvimelsestilfælde, svimmelhed eller krampeanfald kan dette også være forårsaget af Metadon, og det kan også i denne situation være nødvendigt at trappe ud/ned af Metadon. Ofte vil man prøve at erstatte Metadon med Subutex/Suboxone, men depot-morfin (som f.eks. Contalgin) kan eventuelt bruges, hvis Subutex/Suboxone ikke er en mulighed.<b>SVAR</b>:Metadon (særligt i større doser) kan hos nogle påvirke hjertets impulsledning og føre til hjertestop. Man kan på et EKG se, om Metadon har påvirket impulsledningen. QT-intervallet er udtryk for denne hjertepåvirkning. Et forlænget QT-interval øger risiko for hjertestop og det kan være nødvendigt at trappe ned/ud af Metadon. Hvis man under Metadonbehandling har besvimelsestilfælde, svimmelhed eller krampeanfald kan dette også være forårsaget af Metadon, og det kan også i denne situation være nødvendigt at trappe ud/ned af Metadon. Ofte vil man prøve at erstatte Metadon med Subutex/Suboxone, men depot-morfin (som f.eks. Contalgin) kan eventuelt bruges, hvis Subutex/Suboxone ikke er en mulighed.<b>SVAR</b>:Du kan måske prøve at foreslå lægen, at du trapper så langt ned som du kan. Måske vil dit hjerte kunne tåle en lavere dosis? Hvis det ikke kan lykkes dig at komme så langt ned, at du kan skifte til buprenorphin (Subutex eller Suboxone), dvs. ned til 20 - max 40 mg. Metadon, kan du foreslå lægen, at du skifter til et depot-morfinpræparat i stedet, f.eks. Contalgin. Det har man gode erfaringer med at gøre andre steder.
<b>SVAR</b>:Retningslinjerne siger, at lægen helst skal ordinere buprenorphin (dvs. Suboxone eller Subutex), før man prøver med Metadon. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt, at du får en medicin, der fungerer for dig. De bivirkninger du beskriver, er blandt de mest almindelige bivirkninger af både Subutex og Suboxone. Tal med lægen om det. Mind lægen om, hvad dit alternativ er. Man kan klage over lægens valg af behandling til Patientklagenævnet (33 38 95 00). Men der er desværre en ret lang sagsbehandlingstid i nævnet.<b>SVAR</b>:Det er et af de spørgsmål, man hverken kan svare ja eller nej til. Om man bliver tilbudt sådan behandling, afhænger af den lægefaglige vurdering. Men hvis man opfylder indikationerne for substitutionsbehandling; det vil først og fremmest sige, at man er afhængig af opioider, og ønsker man denne behandling, har man formentlig ret til at få tilbuddet om substitutionsbehandling. En læge kan i hvert fald have meget svært ved at begrunde, hvorfor man ikke skal have sådan behandling.<b>SVAR</b>:Det er svært at give et klart svar på det spørgsmål. Suboxone/Subutex er førstevalgsbehandlingen, men patientens ønsker til substitutionsbehandlingen bør veje meget tungt, og hvis en patient har dårlige erfaringer med Suboxone (eller Subutex) og gode med Metadon, bør man vælge Metadon for at sikre det nødvendige samarbejde og for at sikre, at du får mest muligt ud af behandlingen.<b>SVAR</b>:Tag straks et møde med lægen på dit center. Fortæl om de bivirkninger du oplever. De er meget almindelige, se www.medicin.dk. Med de bivirkninger du har, bør lægen lytte til dig og overveje at ordinere Metadon i stedet. Fastholder lægen, at du skal fortsætte med Suboxone, så bed om en lægefaglig begrundelse for det og bed om en kopi af din journal, hvor begrundelsen fremgår. Du kan klage over lægens behandlingstilbud til Patientklagenævnet (33 38 95 00). Desværre har Patientklagenævnet en ret lang sagsbehandlingstid.<b>SVAR</b>:Hvis man trods behandling med Metadon fortsat har forbrug af heroin, kan man komme i betragtning til heroin-ordination. Heroinen skal indtages på en klinik og vil blive tilbudt sammen med Metadon til aften/nat for at undgå abstinenser. 
Heroin-behandling vil formentlig kunne tilbydes i følgende kommuner i løbet af år 2010: København, Glostrup (KABS), Odense, Århus og Esbjerg.
Stofferne
Smitterisiko
Kroppen
Fixeteknik
Rettigheder
Psyken
Historie
Mixtur
J Key Cards udviklet af:

Copyright tilhører Gadejuristen. Læs mere om brug af det udgivne materiale på gadejuristen.dk
Hosted by Surftown | Powered by Drupal by Nullsmith.dk | Layout by Den Anden Natur